Videre til indhold 24. februar 2021
Inden for sundhedssektoren er der stærkt fokus på, hvordan vi kan behandle kroniske sygdomme og lidelser, og politisk taler man også gerne om at forebygge de mest udbredte livsstilssygdomme.
Mindre opmærksomhed er der som regel på den krævende hverdag, som mange personer med kroniske sygdomme og deres pårørende skal finde sig til rette i. En gruppe, som ellers er støt voksende og alene i Danmark omfatter mange hundrede tusinder mennesker.
Men netop de kroniske patienters muligheder for at opnå god livskvalitet kommer nu i centrum på den internationale konference ’Chronic Living – quality, vitality and health in the 21st century’, der online fra den 4.-6. marts samler næsten 500 sundhedsantropologer, socialmedicinere, sociologer og andre eksperter på området med Københavns Universitet som vært.
De skal ud fra ikke mindre end 380 vinkler – for så mange papers er optaget på konferencen – diskutere den meget brede vifte af sundhedsfaglige, politiske og praktiske spørgsmål, der er knyttet til kroniske lidelser.
Sundhedsantropologien vinder frem
For Ayo Wahlberg, der står i spidsen for organisationskomitéen og er professor MSO ved Institut for Antropologi, er den store interesse et vidnesbyrd om, at de kroniske lidelser og deres sociale aspekter i stigende grad optager den antropologiske og samfundsvidenskabelige forskning.
Der er et stort behov for at diskutere konferencens hovedtema; nemlig hvordan vi sikrer bedre livskvalitet, trivsel og sundhed for de mange millioner, der har en hverdag med kroniske lidelser.
Med god grund, mener han:
”I Danmark har mellem en tredjedel og to tredjedele af den voksne befolkning én eller flere kroniske lidelser alt efter, hvordan man gør det op. Det er det samme mønster i andre dele af verden. Samtidig stiger antallet af kronikere støt, bl.a. fordi vi bliver ældre og får bedre behandlingsmuligheder. Det skaber et stort behov for at diskutere konferencens hovedtema; nemlig hvordan vi sikrer bedre livskvalitet, trivsel og sundhed for de mange millioner, der har en hverdag med kroniske lidelser.”
Netop her spiller sundhedsantropologien en vigtig rolle med sit særlige blik for kronikernes hverdagsliv og de praktiske og politiske valg, som sætter rammerne for det. Det er en viden, som ifølge Ayo Wahlberg kan stå i skyggen af den biologiske og medicinske ekspertise, men er helt central.
”Vi skal huske på, at læger og sygeplejersker møder patienterne på hospitalet eller klinikken i en presset og travl hverdag. Selvfølgelig har de blik for patienternes daglige liv, men for hovedparten af de mennesker, som lever med kroniske sygdomme, er selve tiden på hospitalet eller hos lægen forsvindende lille i forhold til hverdagen derhjemme, på uddannelsesstedet eller arbejdet. Det er her, antropologer kan bidrag med særlige indsigter. Hvis vores mål er at forbedre deres liv, er vi nødt til at vide mere om deres dagligdag,” forklarer Ayo Wahlberg.
Konference med verdens førende forskere
Med over 80 sessioner kommer konferencen meget vidt omkring, både geografisk og tematisk. Fra diskussioner om, hvordan god pleje og støtte kan forbedre hverdagslivet for kronikere, til hvordan kronisk syge selv vælger at angribe udfordringerne og skabe et bedre liv.
Vi må sande, at livslange, kroniske sygdomme er kommet for at blive i alle dele af verden, og det har kæmpe betydning for, hvordan vi tænker sundhed og sundhedssystemer.
Desuden fremhæver Ayo Wahlberg, at konferencen vil afdække, hvordan ’the politics of living’ – ’det gode livs politik’ – bliver udfoldet i forskellige dele af verden i en tid, hvor mange lande kæmper med store demografiske, epidemiske og sociale udfordringer, herunder stor og stigende ulighed.
”Der er stadig alt for mange mennesker, der dør unødvendigt af sygdomme, hvor der findes en behandling. Samtidig må vi sande, at livslange, kroniske sygdomme er kommet for at blive i alle dele af verden, og det har kæmpe betydning for, hvordan vi tænker sundhed og sundhedssystemer,” siger Ayo Wahlberg.
”Sundhedssystemerne er ikke længere kun til for at redde liv, men i stigende grad også for at forbedre livskvaliteten for de mennesker, som lever med kroniske sygdomme. Her bør hospitaler og kommuner blive bedre til at udnytte den viden, som antropologer og andre ikke-medicinske faggrupper kan bidrage med.”
Fokus på samfundsproblemer
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet medfinansierer konferencen, og for fakultetets dekan, Mikkel Vedby Rasmussen, vidner konferencen og dens tilslutning om den stærke position, som den sundhedsantropologiske forskning ved Københavns Universitet har fået internationalt.
”Antropologi på Københavns Universitet har længe været i den absolutte top, hvad angår forskning. Det bekræfter den store tilslutning til konferencen. Samtidig er den endnu et eksempel på, hvordan forskere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har fokus på at bidrage med løsninger på samfundsudfordringer – som her håndteringen af kroniske sygdomme i Danmark, Europa og resten af verden,” siger han.
Konferencen afslutter det EU-støttede forskningsprojekt VITAL (The Vitality of Disease – Quality of Life in the Making), hvor forskere ved Institut for Antropologi i samarbejde med udenlandske kolleger har undersøgt livskvaliteten blandt mennesker med demens, nyrelidelser, diabetes, medfødte hjertelidelser og forøget risiko for tarmkræft i henholdsvis Sydkorea, Østrig og Danmark.
Se det fulde program og læs mere på konferencens hjemmeside.
Kilde: KU
